Gå til indhold
Saturday 12. September 2026
pressfluxiv.orgDanske stemmer · dansk samfund
Sport

Kasper Hjulmand og fortællingen om det danske landshold

Ledelse, værdier og forventninger i fortællingen om det danske fodboldlandshold.

Af · 2. August 2026 · 5 min. læsning
Kasper Hjulmand ved sidelinjen under en fodboldkamp

Kasper Hjulmands tid omkring det danske herrelandshold strakte sig fra sommeren 2020 til juli 2024. Perioden blev præget af stærke sportslige resultater, en markant offentlig kommunikationsstil og begivenheder, der gjorde landsholdet til mere end et spørgsmål om resultater på banen.

Hjulmand forlod posten som dansk landstræner den 19. juli 2024. Han er derfor ikke længere ansvarlig for herrelandsholdet. Efter hans afgang fungerede Morten Wieghorst midlertidigt som landstræner, før Brian Riemer blev udpeget som fast landstræner i oktober 2024.

Vejen til landsholdet

Hjulmand havde allerede opbygget en omfattende trænerkarriere, da han blev udpeget til at efterfølge Åge Hareide. Han havde blandt andet stået i spidsen for Lyngby Boldklub og FC Nordsjælland, hvor han arbejdede med en tydelig spilidé og med udviklingen af unge spillere. Han havde også en kort periode som cheftræner i den tyske klub Mainz 05.

Dansk Boldspil-Union offentliggjorde i sommeren 2020, at Hjulmand skulle overtage landsholdet. Skiftet blev påvirket af coronapandemien, som havde medført, at europamesterskabet blev flyttet fra 2020 til 2021. Hjulmand fik dermed ansvaret for et hold, der allerede havde kvalificeret sig til slutrunden, men som endnu ikke havde spillet under hans ledelse i en større turnering.

Sommeren 2021 ændrede fortællingen

Ved europamesterskabet i 2021 blev landsholdets turnering grundlæggende ændret af Christian Eriksens hjertestop i åbningskampen mod Finland den 12. juni i Parken. Kampen blev genoptaget senere samme dag, efter at spillerne havde fået besked om, at Eriksen var stabiliseret og i live.

Hjulmands kommunikation i dagene efter hændelsen var præget af fokus på spillernes trivsel og på, at holdets beslutninger skulle træffes i fællesskab. Landsholdet tabte de to første gruppekampe, men gik videre efter en sejr over Rusland. Derefter besejrede Danmark Wales og Tjekkiet, før holdet tabte semifinalen mod England efter forlænget spilletid.

Resultatet blev en semifinaleplads, men den offentlige fortælling kom i høj grad også til at handle om sammenhold, ansvar og den måde, spillergruppen håndterede en ekstraordinær situation på. Hjulmand blev i den sammenhæng opfattet som en træner, der talte åbent om følelser og menneskelige hensyn, uden at de sportslige mål blev opgivet.

En tydelig ledelseskommunikation

Hjulmands offentlige kommunikation adskilte sig fra en mere traditionel, resultatorienteret trænerrolle. På pressemøder talte han ofte om relationer, fælles ansvar og betydningen af at skabe et miljø, hvor spillerne kunne tage del i beslutningerne. Han fremstillede ikke landsholdet som et projekt, der alene blev vurderet på taktik og tabeller.

Den tilgang gjorde hans udtalelser til en del af den samlede fortælling om holdet. Kommunikation blev ikke kun brugt til at forklare udtagelser eller kampplaner, men også til at sætte ord på skuffelser, pres og forventninger. Det gav mange tilhængere en oplevelse af nærhed, mens andre i perioder efterspurgte mere konkrete svar om præstationer og sportslige prioriteringer.

Hjulmands ledelsesstil byggede på, at et landshold også er et fællesskab med et ansvar over for både spillerne og offentligheden.

VM i Qatar og højere forventninger

Efter EM-semifinalen voksede forventningerne til Danmark. Holdet kvalificerede sig til verdensmesterskabet i Qatar i 2022 som et af de første europæiske lande. Kvalifikationen var overbevisende, og landsholdet blev ofte omtalt som en mulig outsider ved slutrunden.

Turneringen udviklede sig imidlertid ikke som håbet. Danmark spillede 0-0 mod Tunesien, tabte 1-2 til Frankrig og tabte derefter 0-1 til Australien. Holdet sluttede sidst i gruppen og blev elimineret uden en sejr. Forskellen mellem de høje forventninger og resultatet satte fokus på Hjulmands taktiske valg, holdets offensive problemer og presset på en træner, der kort forinden havde opnået stor popularitet.

VM-perioden viste, at den offentlige fortælling om et landshold kan skifte hurtigt. Den samme gruppe, der tidligere var blevet fremhævet for sin karakter og sammenhængskraft, blev nu vurderet på manglende gennembrud og utilstrækkelige resultater. Hjulmand beholdt dog opbakningen fra DBU og fortsatte frem mod EM i 2024.

EM 2024 og afslutningen på perioden

Ved europamesterskabet i Tyskland i 2024 spillede Danmark uafgjort i alle tre gruppekampe. Holdet spillede 1-1 mod Slovenien, 1-1 mod England og 0-0 mod Serbien. De tre point var nok til andenpladsen i gruppen og dermed videre deltagelse i ottendedelsfinalen.

I ottendedelsfinalen tabte Danmark 0-2 til værtsnationen Tyskland. Kampen blev blandt andet husket for en annulleret dansk scoring og for Tysklands efterfølgende overtag. Danmark forlod turneringen uden at have vundet en kamp i ordinær spilletid.

Den 19. juli 2024 meddelte Hjulmand, at han trådte tilbage som landstræner. Han begrundede beslutningen med, at holdet havde brug for ny energi, og at det var tid til, at en anden træner skulle føre gruppen videre. Hans periode omfattede dermed EM i 2021, VM i 2022 og EM i 2024 samt kvalifikationskampe og Nations League-opgør i årene imellem.

Hvad består arven af?

Hjulmands eftermæle kan ikke reduceres til én turnering. Han ledede Danmark til en EM-semifinale i 2021, men stod også bag et hold, der blev slået ud i gruppespillet ved VM i 2022 og uden sejr i ordinær spilletid ved EM i 2024. Resultaterne peger derfor i forskellige retninger.

Hans vigtigste aftryk var for mange den måde, landsholdet blev præsenteret på: som en gruppe med fælles værdier, ansvar og plads til sårbarhed. Den fortælling blev styrket af begivenhederne ved EM i 2021, men den blev også udfordret, når spillet og resultaterne ikke levede op til forventningerne.

Perioden viser samtidig, hvor tæt sportslig ledelse og offentlig kommunikation hænger sammen i et landshold. En træner bliver vurderet på formationer, udtagelser og resultater, men også på evnen til at forklare beslutninger og håndtere et stort nationalt pres. På det punkt satte Hjulmand et tydeligt præg på dansk fodbold.

Faktagrundlag og tidsmæssig afgrænsning

Artiklen afgrænser Hjulmands landsholdsperiode til sommeren 2020–19. juli 2024. Oplysningerne om hans udpegning, turneringsforløb, resultater og fratrædelse bør kontrolleres mod DBU’s officielle meddelelser samt turneringsdata fra UEFA og FIFA før offentliggørelse. Den aktuelle rolle efter fratrædelsen bør kontrolleres særskilt i en opdateret, officiel kilde og bør ikke udledes af hans tidligere arbejde som dansk landstræner.